Omfattet af CSRD?

Hvem er omfattet af CSRD

– og hvad indebærer det?

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) udvider kravene til bæredygtighedsrapportering og omfatter flere virksomheder i EU end de tidligere regler under Non-Financial Reporting Directive (NFRD). Følgende virksomheder er omfattet af CSRD, med forskellige ikrafttrædelsesdatoer afhængigt af virksomhedstype:

Store børsnoterede virksomheder, der allerede er omfattet af NFRD: Disse virksomheder skal rapportere i overensstemmelse med CSRD-kravene fra regnskabsåret 2024 og rapportere første gang i 2025.

Store virksomheder, der ikke tidligere har været omfattet af NFRD: Fra regnskabsåret 2025 (rapportering i 2026) vil CSRD også omfatte alle store virksomheder, som opfylder mindst to af følgende tre kriterier:

– Over 250 ansatte
– En omsætning på over 40 millioner EUR
– En balance på over 20 millioner EUR

Børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV’er): Børsnoterede SMV’er skal efterleve CSRD fra regnskabsåret 2026 (rapportering i 2027). Dog har disse virksomheder mulighed for at udskyde rapporteringen til 2028, hvis de ønsker det.

Ikke-europæiske virksomheder med betydelig aktivitet i EU: Virksomheder uden for EU, der har en nettoomsætning på over 150 millioner EUR i EU og har mindst én dattervirksomhed eller filial i EU, skal rapportere efter CSRD fra regnskabsåret 2028 (rapportering i 2029).

Næste i rækken

Virksomheder i regnskabsklasse stor C er omfattet af CSRD, og står som de næste i rækken til at skulle rapportere efter de ”nye” fælles europæiske standarder: European Sustainability Reporting Standards (ESRS). dapibus leo.

 

Mere omfattende rapporteringskrav

CSRD vil dermed omfatte mange flere virksomheder end tidligere, og virksomhederne skal leve op til mere omfattende og detaljerede rapporteringskrav på ESG-området.

Standarderne fastsætter krav til, hvilke oplysninger virksomheder skal inkludere i deres bæredygtighedsrapport, såsom beskrivelse af strategier, politikker, mål, målopnåelse og værdikæder. Desuden definerer standarderne væsentlighedskriterierne og kravene til rapportens struktur, som alle omfattede virksomheder skal overholde

Virksomheder skal opgøre og rapportere både deres egne aktiviteter og aktiviteterne i værdikæden inden for en række emnespecifikke standarder, som er opdelt i tre bæredygtighedsområder E, S og G. Environment, Social og Governance.

 


KONTAKT

Har du brug for hjælp, rådgivning, inspiration eller sparring om hvordan i nemmest og bedst kommer i gang? Vi er klar til at hjælpe.

Sarah Oddershede, ESG certificeret rådgiver

Tlf. 28285028 eller slo@eiersbo.dk

 

Eller ønsker du at vi kontakter dig?